Historie
Virksomheden blev startet af Thorkild Jensen i 1962 - med adresse på Tranelundgård i Korning ved Horsens. Fem år senere blev de første tre stabile og dygtige medarbejdere ansat - de blev alle i over 40 år. De to er efter pension blevet tildelt den kongelige belønningsmedalje og den tredje hjælper stadig til jævnligt på 50. år! I 1968 flyttede virksomheden til dens nuværende placering i Ølsted.
I 70´erne og 80´erne ændrede kundekredsen sig fra fortrinsvist at være landbrug til også at omfatte private bygherrer, kommuner og erhvervsvirksomheder. Det var også i denne periode at samarbejdet med FM-Huse (senere FM-Søkjær A/S) og Dagnæs Bækkelund Varmeværk startede. Disse relationer fører op til i dag, hvor virksomhedens største kunder er Milton Huse A/S og Fjernvarme Horsens.
Det nuværende aktieselskab blev etableret i 1987.
I år 2000 indledtes et generationsskifte, da bygningsingeniør Anders Jensen trådte ind i ledelsen som medejer.
I år 2009 blev anlægsstruktør Morten Berg medejer. Morten er udlært i virksomheden.
I 2023 blev generationsskiftet fuldendt, da Thorkild solgte de sidste aktier (61 år efter han startede virksomheden!) og anlægsstruktør Troels Berg indtrådte som medejer. Troels er også udlært i virksomheden.
I 2022 påbegyndte vi opførelsen af nyt domicil på nabogrunden Kinch Allé 5. Bygningen blev taget i brug i maj 2023.